Konkurrencen er åben for publikum, når der torsdag dystes i friske fisk, lokale råvarer og kogekunst i det store telt på Hirtshals Havn

HIRTSHALS: Nordjyllands bedste kokke konkurrerer i fisk med imponerende dommerpanel i Hirtshals, når Hirtshals Fiske starter den 2. august.
Det er lykkedes at få et imponerende skarpt og rutineret dommerpanel til Hirtshals med Torsten Vildgaard fra verdensberømte Noma, madanmelder ved Berlingske og kulturjournalist ved TV2 Svend Rasmussen, Jesper Koch, kendt TV-ansigt og rutineret dommer og kok, Thorsten Schmidt, kok i universet og restauratør på Barr i Nomas tidligere lokaler, Bo Jacobsen, Danmarks mest talende og kvalitetsrevsende kok og Mikael Christensen med lokal forankring og rutine fra mangeårig dommerfunktion.
I Hirtshals landes noget af Danmarks bedste fisk og de lokale eksportører og fiskeauktionen satser på topkvalitet i den tætte konkurrence med andre fiskerihavne.
Local Cooking understøtter Hirtshals fokus på kvalitetsfisk, og denne gang skal deltagerne så konkurrere i skærising.
Local Cooking er en regional restaurantkonkurrence, der skal få flere danske restauranter til at bruge lokale råvarer og samarbejde med lokale landmænd, fiskere og fødevareproducenter. Ideen bag er at give danske spisesteder et stærkere lokalt udtryk og give gastronomien et løft i hele landet. Konkurrencen kører for fjerde gang i Nordjylland, hvor den afholdes i forbindelse med Hirtshals Fiskefestival.
Deltagerne dyster om 20.000 kroner og titlen om at være nordjysk mester i at bruge det lokale i sin mad. Vinderen går videre til landsfinalen under Food Festival i Århus den 7. september.
Konkurrencen er åben for publikum, når der dystes i friske fisk, lokale råvarer og kogekunst i det store telt på Hirtshals Havn torsdag den 2. august klokken 11:00-15:00.
Deltagerne er ti af Nordjyllands bedste og mest interessante restauranter - det bobler som bekendt lystigt i den nordjyske restaurantsektor:
Applaus i Aalborg
Hjorths i Kandestederne
Strandhotellet i Blokhus
Strandingskroen i Blokhus
Bühlmanns på
Scheelsminde i Aalborg
Tabu i Aalborg
Villa Vest i Lønstrup
Nam i Aalborg
Svanelunden i Hjørring
Abstrakt i Hirtshals
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...