DcH Hjørring kom hjem med fire DM-pokaler - en røg helt til tops

HJØRRING: DcH Hjørring vendte hjem fra det årlige danmarksmesterskab med ikke mindre end fire pokaler.
Liselotte Nielsen vandt DM i SPH (spor) med schæferhunden Thilde.
- De er et team i særklasse som har været på podiet ved DM de sidste otte år. Man kan roligt sige, at de er en pote foran de fleste, lyder det fra klubben.
Hjørring DcH besatte også 3. pladsen med Eva Dybro og schæferhunden Candy.
I Eliteklassen - den højeste klasse i DcH-programmet - fik Martin Nielsen og hans Golden retriever Basse en 3 plads.
I B-klassen deltog Elke Reimer i sit første DM nogensinde med sin Labrador Bertha, og det blev også til en 3 plads.
- Alt i alt blev det er rigtig flot DM for deltagerne fra Hjørring, og det var et meget flot arrangeret mesterskab i Herning i fantastiske rammer, lyder det fra DcH Hjørring.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...