KOMMUNEN: Fortuna har netop sikret sig, at tvillingerne Karen og Sara Holmgaard også er på plakaten i den kommende sæson.

Med disse to nøglespillere er Fortuna klar både til den hjemlige liga og til de internationale kampe i UEFA Women Champions League.

- et betyder meget, at vi har Karen og Sara med på holdet.

- De passer godt ind i måden, vi ønsker at spille på, hvor de begge gennem flere år har været og er profiler i ligaen.

- Samtidig er de begge en vigtig del i vores træningsmiljø, samt på og udenfor banen, hvor de med stor dedikation og hårdt arbejde er med til at forbedre og højne det spillemæssige niveau, siger cheftræner Niclas Hougaard.

- Med kontraktforlængelse er der skabt ro om deres nærmeste fremtid, så nu kan de og i øvrigt vi alle sammen koncentrere os 100 procent om forberedelserne til og afviklingen af kampene.

Aftaleforlængelsen dækker i første omgang indtil sommeren 2021.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...