5.B fra Højene Skole fik bronze ved Danmarksmesterskabet i høvdingebold

HJØRRING: 5.B på Højene skole havde kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet i høvdingebold, der foregik den 15. og 16. maj i Støvring. Kvalifikationen blev sikret gennem to indledende stævner, hvor klassens hold spillede så godt at de endte med at blive det bedste hold til høvdingebold nord for Limfjorden.
Finalestævnet i Støvring havde deltagelse af de 17 bedste hold fra hele Danmark. Højene skole vandt deres indledende pulje foran Brønshøj skole, Kollund skole og Urbansskolen fra Esbjerg. I kvartfinalen mødte 5.B Vinding skole, som blev besejret med 2-0. Denne kamp blev filmet af TV2 og indslaget blev bragt i nyhedsudsendelserne hele aftenen.
I semifinalen tabte 5.B dog desværre til de senere Danmarksmestre fra Rungsted skole. I kampen om 3. pladsen rejste holdet sig hurtigt og vandt med 2-0 over Kollund skole og kunne rejse hjem til Hjørring med fortjente bronzemedaljer - og er nu blandt de tre bedste hold i hele Danmark til at spille høvdingebold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...