50 butikker og virksomheder er en del af showet - tirsdag aften var der kick off-møde

HJØRRING: Tirsdag aften var mange af byens butikker og virksomheder samlet til Kick Off-møde til det store StjerneModeshow 4. oktober.

- Stemningen var høj, og alle glæder sig vanvittig meget til dette store og flotte event, fortæller Rikke Ejsehardt, der er event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.

- Der er et kæmpe set up! Noget vi sjældent ser i Dejlige Hjørring. Det bliver sjovt, underholdende, spændende og inspirerende - masser af mode og masser af show i show med fis og ballade - og præmier for 300.000 kroner.

Cirka 50 butikker og virksomheder er en del af StjerneModeshow og bidrager på forskellig vis med alt fra mode, til mad, drikke, præmier og oplevelser.

- StjerneModeshow er et godt eksempel på, hvor godt et fællesskab vi har i byen. Vi vil hinanden, og vi får fantastiske ting til at ske i fællesskab. , siger Rikke Ejsenhardt, og hun tilføjer:

- Hjørring handel er det stærke fællesskab i byen, som sikrer at handelsbyen har et tog til børnene, et fælles gavekort, julebelysning, aktiviteter i byen, store og mindre events og markedsføring af byens som en god handelsby. Disse opgaver kan ikke løftes alene eller i små gader. Det kræver et stort fællesskab.

Hjørring Handels medlemmer kommer fra hele byen.

- Det er de fleste detailbutikker og restaurationer i centrum, de store varehuse som for eksempel A-Z, Føtex, Meny og Elgiganten, Metropolen og flere virksomheder fra Frederikshavnsvej som for eksempel Peugeot, Garant og 7-11.

- Og det er kulturinstitutionerne og liberale erhverv, som for eksempel Advokterne på Amtmandstoften, JPS og Isolering nord og flere forskellige foreninger.

- Det er ufattelig vigtigt i dag, at man har et godt fællesskab i byen, hvis man vil klare sig godt. Betingelserne i dag er svære. Men når man vil hinanden og løfter i fællesskab, så sker der gode ting og sager, siger Rikke Ejsenhardt.

- Dejlige Hjørring er en god handelsby med alt, hvad hjertet kan begære.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...