Klubben indvier den nye bund, som er anlagt i opvarmningshallen, der til daglig huser klubbens store elevskole

HJØRRING: Hjørring Rideklub er i weekenden 22. til 24. november vært for et C-stævne i dressur.

Betegnelsen C-stævne betyder, at stævnet er åbent for deltagere fra klubber i hele det nordjyske distrikt, som går fra Skagen til Hobro.

Der er klasser for både heste og ponyer fordelt over hele weekenden fra fredag aften til søndag eftermiddag.

Til dette stævne glæder klubben sig til at indvie den nye bund, som er anlagt i opvarmningshallen, der til daglig huser klubbens store elevskole.

Anlæggelsen af denne bund er muliggjort af støtte fra Nordea-fonden kombineret med indtjening ved frivilligt arbejde udført af klubbens medlemmer.

Stævnet foregår på klubbens anlæg på Aastrupvej 114, og alle er velkomne til at kigge forbi. Klubbens cafeteria er åbent hele weekenden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...