Otte kæmpere deltog i årets første turnering i Ørsø

HJØRRING: Det nye år er godt i gang og ligeledes er kampgejsten, blandt medlemmerne, i Hjørring Judoklub højere end den har været længe. Vi ser mange nye ansigter i klubben, og det er rigtig dejligt. Børn der vil prøve en kampsport der udfordrer både det fysiske og det mentale.

Judo er en lidt anderledes form for sport. Man oplever, at sine motoriske evner bliver sat på prøve, at kroppen bliver øm og at det faktisk er lidt hårdt. Men fortvivl ikke for det varer ikke ved, motorikken bliver bedre og bedre for hver gang, kroppen har rigtig godt af at blive brugt og ømheden fortager sig hurtigt i takt med træningen og ja, det kan være hårdt men det giver en dejlig følelse af velvære, at have ydet, fået sved på panden og røde kinder i sjov samvær med andre.

Lørdag 11. januar var otte af klubbens kæmpere, holdleder og forældre afsted til årets første turnering afholdt af Ørsø Judoklub i Dronninglund. Turneringen er det vi i Judo regi kalder for en Vendelboturnering. Det vil sige, at det er de nordjyske klubber der primært deltager, men dem længere syd fra må også gerne være med, hvis de har lyst. Jo flere jo bedre – som man siger.

Blandt klubbens yngste kæmpere U12 var:

Asger Larsen, der har været aktiv kæmper ved flere turneringer, selvsikker i sit møde med modstanderne, gjorde rent bord i puljen og vandt guldmedaljen.

Maria Bilic, der ligeledes er en gammel kending ved turneringerne, der med sit fighter-hjerte kæmpede sig til en flot bronzemedalje.

Luca Vesterskov Andersen, der har gået til judo nogle år men har holdt lidt igen med turneringerne. Grundet mangel på deltagere blev hun flytte til en tungere vægtklasse end hendes normale, men klarede sig alligevel godt i sine kampe. Hun vandt de indledende kampe og endte i finalen mod sin veninde fra egen klub. Luca vandt kampen og ligeledes guldmedaljen.

Med til turnering var også to af klubbens nyere medlemmer b.la. Katrine Marie Nielsen, der her er med til hendes blot 2. turnering og udviste enorm kampgejst og besejrede hendes modstandere helt frem til en flot sølvmedalje som hun stolt kunne tage med sig hjem. Lærke Skovbo med hendes første turnering, i rækken af mange, udviste samme flotte eksempel som hendes klubkammerater og kæmpede sig til en flot sølvmedalje.

Iblandt klubbens ældre repræsentanter U15 var:

Gustav Holm, en erfaren turneringsdeltager, der deltager i alt, hvad der kan deltages i, bare det handler om judo. Gustav gik vejen til en flot sølvmedalje, der nu hænger hjemme ved alle de andre vundne medaljer.

Tobias Dyhr Andresen, en meget ivrig kæmper, der også har en del turneringserfaring i rygsækken. Tobias kæmpede sig til en flot bronzemedalje.

Bertram Nielsen, feltets ældste kæmper og stadig forholdsvis ny ved turneringerne, gjorde en flot indsats til trods for, at han blev rykket op i sværhedsgrad, grundet manglende modstandere i hans egen vægtklasse. Det betød for Bertram, at hans modstandere havde blåt bælte i stedet for orange og dermed ca. 2 års erfaring mere end ham selv. Bertram gjorde det godt og kunne gå hjem med en velfortjent bronzemedalje om halsen.

Læs mere på: www.hjjudo.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...