Hjørring-teamet sejrede 33-30 og har sikret sig et godt udgangspunkt i returkampen

HJØRRING: Det blev en medlevende affære for de godt 400 tilskuere, der søndag aften oplevede første kamp for Hjørring Håndbolds herrer i 1. runde af kvalifikationsspillet om at komme i 2. division.

Hjørring vandt 33-30 (14-14) og har dermed et godt udgangspunkt til returkampen i Esbjerg på søndag 14. april.

Hjørring gav ikke sig selv den bedste start på kampen. Tekniske fejl blev prompte straffet af Ligareserverne fra Ribe/Esbjerg.

Hjørring hentede Esbjerg ved 4-4 , hvorefter slaget bølgede frem og tilbage med Hjørring som det hold, der blev ved med at udlignede. Men Esbjerg svarede hver gang tilbage og bragte sig foran på ny.

Fra 2. halvlegs start så det ud som Hjørring havde fundet melodien i hvert tilfælde bragte Sebastian Helledie holdet i front 16 - 14, men nye tekniske fejl gav i stedet Esbjerg føring på 19-16.

Hjørring fik på ny stabiliseret spillet og hentede Esbjergs føring.

Oliver Prince og i særdeleshed Nicolai Leth Klinge havde fundet den gode rytme i angrebsspillet. De sidste 5 min blev særdeles spændende. Hjørring havde fået bedre fat i forsvaret, hvilket udmøntet sig i et par kontra scoringer, så via 30-29 spillede Hjørring sig til slutcifre 33-30

For Hjørring scorede:

Nicolai Leth Klinge 11

Oliver Prince 5

Niels Sørensen 5

Niels Ting 4

Kristian Lilholt 3

Sebastian Helledie 2

Lasse Nørkjær 2

Magnus Rasmussen 1

Ribe/Esbjergs topscorer blev Sonny Landberg med 10 mål.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...