18 mand i aktion fra Vi Ruller, Hjørring i aktion på Sjællandsringen

HJØRRING: 18 mand på rulleskøjter i 6 timer kørte 555 km Vi ruller, Hjørring deltog sidste weekend i 6H Skate Race på Sjællandsringen.

Det var tredje gang der blev holdt 6H Skate Race, et mini-Lemans på rulleskøjter, som nu er blevet en tradition for Vi ruller, Hjørring at deltage i - fire hold var klar til start i Roskilde.

Deltagerne på holdene var: Vi fem ruller: Carina, Franz, Bent, Rene og Jesper Rullende Nordjyder: Brian, Henrik, Ole og Christian Junior ruller speed: Anna, Benjamin, Johanne, Lærke og Thue Vestenvinden - Hjørring: Louise, Marianne, Bo og Martin

Vi Ruller, Hjørring, skriver følgende om dagen:

- Lidt om 6H skaterace: En stafet løb over... sjovt nok 6 timer. Fra kl. 10:00 til 16:00. En omgang på banen er 2.1 km, så med 4 hold kom vi Ruller, Hjørring til sammenlagt at køre 24 timer og de tilbage lagde en distance på 555 km, hvilket giver en gennemsnitsfart på godt 23 km/t

Første mand på banen skal efter bedste Lemans stil, løbe ud på banen og tager skøjterne på, hvor efter der køres 2 omgange inden man må skifte.

Herefter skiftes man til at køre et valgfrit antal omgange.

10 min før slut, lukker man skiftezonen og manden på banen skal køre de sidste omgange til klokken slår 16:00 og man køre herefter i mål.

Vinderholdet er det hold der har kørt flest omgange – kilometer på de 6 timer.

En spændende dag for alle deltagerne, med masser af fart og sjov.

Det fedeste ved sporten og denne form for løb, er at man laver hold efter forventninger og alle kan køre med, bare man kan køre på rulleskøjter. Nogen deltager for at vinde og andre for det sjove og sociale, nogle måske også begge dele...

Der var på de sidste træninger inden, brugt tid på at lære de rigtige stafetskub og fortalt lidt forskelligt taktik, som kom til god brug for dem af os som der var med første gang.

Da vi kom til banen, tørrede de sidste dråber op og det regnede heldigvis ikke igen før vi var færdige med at køre. Deltagerne på de enkelte Vi ruller hold var rimelige jævnbyrdige, og man fandt hurtigt ud af hvilke af de andre hold man lå og konkurrere med. Der blev snakket om hvor på banen det var bedst at køre og hvor hårdt det var at komme op ad den ene bakke der var, når man holdt pause i pavillon der var med som base til når man holdt pause, med masser af frugt og hjemmelavede energibarer så man var sikker på at være helt klar når det blev ens tur til at skifte ind.

I år havde vi også et børne-hold med, bestående af nogle at de dygtigste fra vores Mini og Maxi Rulle Hold, de er også afsted til træningssamlinger så det var ikke helt uvant for dem at køre på en bane, selv om denne var lidt længere end hvad de plejer at køre på.

Det blev til en flot 10 plads for Vi fem ruller, med 78 omgange, og hele 164 km, en 23. plads. til Rullende Nordjyder med 67 omgange, 140 km. og en flot 32. plads til Vestenvinden - Hjørring med 56 omgange og 117 km.

Junior ruller Speed er børn fra vores børn hold som træner inde i Fiberhallen hele vinteren, de kom på en 27. plads med 63 omgange og 132 km.

Vi ruller, Hjørring er klar igen til næste år og stiller gerne med flere hold. Hvis man syntes det lyder sjovt og det er noget man godt kan tænke sig at deltage i, er man velkommen på vores Tur rul om onsdagen kl. 19 fra P-pladsen ved Vendiahallen i Hjørring. Her kan man snuse til sporten og køre med på en fantastisk tur rundt i Hjørring og omegn. Der er plads til alle med rulleskøjter. Om vinteren træner vi teknik indendørs i Fiberhallen i Park Vendia

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...