Per Skovbo etablerede sin virksomhed - Skovbo-Ren - for 40 år siden i privaten i Hjørring

Per Skovbo og virksomheden Skovbo-Ren i Hjørring kan 9. august fejer 40 års jubilæum.
Per blev udlært i Føtex i 1969, hvorefter han var ansat hos Jensen og Kjærsgård på Børsen i et år, men rør og fittings var ikke lige sagen.
Så fik han ansættelse hos Chr. Kærgård på Elsagervej, som solgte varer til Købmænd. De lukkede i 75, hvorefter Per kom til Meny Kaffe som salgschef.
Her var han til 1. januar 77, hvor Per blev ansat som salgskonsulent for Skandinavisk voks og kemikaliefabrik i Nordjylland. Her var han ansat til 1. juli 1978.
Derefter startede Per Skovbo 1. august 78 sit eget firma Skovbo-Ren hjemme fra privaten på Svalevej 4 i Hjørring.
1. januar 1981 åbnede Per Skovbo på G.V. Spindlersvej 10 lager på 303 kvadratmeter, og året efter byggede han privatbolig bag lageret.
I 1985 købte Per nabogrunden på 2400 kvadratmeter, og i 1988 byggede han 150 kvadratmeter til det eksisterende lager som var kontorer og kantine m/showrum.
Firmaet blev ved med at vokse, så i 1993 købte Per G.V. Spindlersvej 3 - et lager på 519 kvadratmeter med en lofthøjde på 8 meter og og 4029 kvadratmeter grund.
I 1999 startede Per Skovbo en indkøbsforening, som et år senere havde syv firmaer med, og de købte sammen ind for 150 millioner om året.
I januar 2001 købte Skovbo-Ren firmaet Jonex i København, som svar blev grundlagt i 1955 med salg af stiger og vinduespudseudstyr. Firmaet havde en butik på Vesterbro, hvor der var tre personer ansat.
I 2002 købte Per Skovbo Sirena Soap i Hadsund, et firma der lavede rengøringsartikler og gødning med private labels. Firmaet solgte for 1,6 millioner. I regnskabet for 2017 er omsætningen steget til 14 millioner kr. med 10 ansatte.
Efter 2003 har Per Skovbo købt G.V. Spindlersvej 4 og 8, som han lejer ud. Per har også købt A.F. Heidemannsvej 21, hvor A-Z har vareudlevering og Message har Lager.
I 2013 gik fem af firmaerne i indkøbsforeningen med i Europas største indkøbsforening, Igefa Indpack i Tyskland - de har i dag grossister i 32 lande, og køber ind for seks milliarder kroner per år.
Per Skovbos fritid er Hjørring Idrætsforening. Per har spillet fodbold i 60 år, og han spiller stadig Veteran Oldboys
Per har været hjælper i Bingohallen i 39 år, og han har været med i hovedbestyrelsen i mere end 25 år.
Han var desuden med til at arrangere Hjørring Messen i 27 år.
I dag hjælper Per Skovbo fortsat med bingo samt på stadion, når Vendsyssel FF spiller.
1. december 2017 solgte Per Skovbo G.V. Spindlersvej 10 til Skovbo-Ren. Det er her lageret, forretningen og privaten er. Samme dato har datteren Annika købt de sidste aktier i Skovbo-Ren, så det er hende, der har overtaget sin fars livsværk.
Per arbejder stadig fuld tid, men går måske tre timer ned per dag til januar 2019.
Per har to børn samt fire børnebørn, samt en ny på vej indenfor 14 dage.
Jubilæet fejres torsdag 9. august klokken 10 - 15 for leverandører, samarbejdspartner, kunder, familie og venner.
Fredag 11-16 er der åbent hus for alle kunder, hvor der er gratis pølse med brød.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...