KOMMUNEN: Dansk Brystkræft Organisation og Senfølgerforeningen byder til foredrag for nuværende og tidligere kræftramte.

Det sker onsdag 26. august fra 19-21 i Hjørring Sundhedscenter på Bistrupvej.

Foredraget har fokus på håndarbejde som sundhedsfremmemiddel og forestås af Mette Albæk Christensen.

Foredraget belyser de gavnlige effekter af at have en passion og udfolde sig kreativt.

I foredraget belyses, hvordan håndarbejde aktivt kan mindske stress, angst og depression, hvad videnskaben finder om håndarbejdes gavnlige effekt på vores mentale helbred.

Der vil blive argumenteret for, hvorfor vi skal have flere arbejder i gang på samme tid og hvorfor vi skal købe mere garn, selvom huset er isoleret med garn.

Mette Albæk fortæller endvidere om, hvordan vi kan passe på vores håndarbejds-passion og bevare den, - samt hvilket håndarbejdsprojekter vi skal vælge for at opnå den terapeutiske effekt.

Det handler om Mindfulness, Flow, Motivation og Trivsel.

Mette Albæk er blandt andet certificeret håndarbejdspsykolog, uddannet neuropædagog og sygeplejerske.

Tilmelding på mail senest fredag d. 21. august kl. 12.00 til dorthehostrup@senfoelger.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...