Nye statsborgere bydes velkommen og skriver under på, at de vil overholde Grundloven og respektere danske værdier og retsprincipper

HJØRRING: Hjørring Kommune byder nye ansøgere om statsborgerskab velkommen ved en Grundlovsceremoni torsdag den 27. august 2020.

For at få dansk statsborgerskab skal nye ansøgere om statsborgerskab fra 2020 deltage i en Grundlovsceremoni i deres bopælskommune efter at have bestået indfødsretsprøven.

Formålet med ceremonien er at højtideligholde og markere det nye statsborgerskab.

Ved ceremonien skal ansøgerne skrive under på, at de vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Borgmester Arne Boelt og formand for Integrationsrådet Mehrsad Sadjadi deltager i ceremonien som repræsentanter for kommunalbestyrelsen.

Grundlovsceremonien afvikles torsdag den 27. august 2020 klokken 16 i Byrådssalen på Hjørring Rådhus.

Det er en forudsætning for at deltage i ceremonien, at man er optaget på relevant lov om indfødsret, samt har tilmeldt sig ceremonien senest den 10. august 2020.

Læs mere om ceremonien, herunder tilmelding og dokumentationskrav på kommunens hjemmeside www.hjoerring.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...