DN vil markere modstand mod DF-forslag omkring retten til at foreslå fredninger

HJØRRING: - Vi inviterer alle borgere - høj som lav - til at mødes med os i Hjørring Bjerge og vise, at vi er mange, der ikke accepterer DF’s forslag om, at Danmarks Naturfredningsforening ikke må foreslå fredninger, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der indkalder til komsammen 20. januar fra klokken 10 til 12 i Hjørring Bjerge.

Det sker en snes steder i landet, og altså også i Hjørring.

I mere end 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft en lovsikret mulighed for at beskytte naturen ved at foreslå fredninger.

- Borgmester Arne Boelt holder tale og vi synger en sang og kipper med flaget for Danmarks smukke fredninger. Bagefter går vi en tur i Bjergene, hvor naturvejleder Jakob Kofoed fortæller om naturen i Bjergene og fredningen. Naturen er for alle - for altid. Tag din familie og venner med og tag et flag med - vi deler sangen ud, lyder det fra foreningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...