Grevinden talte om lykke og fik sit publikum til at dele lykkelige stunder med hinanden

HJØRRING: Tirsdag aften summede et af byens ældste kulturhuse igen med liv. Vendelbohus åbnede dørene på ny med Grevinde Alexandras foredrag – Mit lykkelige land.

Et forventningsfuldt og hovedsagelig kvindeligt publikum fyldte baren og Hjørnestuen inden arrangementet.

Den store sal emmede af århundredes historie og fortællinger, og scenen var dekoreret med levende lys og de nyeste boligtrends fra Fjerrenseriet.

Arrangementet markerede en ny begyndelse på Vendelbohus. Alle sale i huset var pyntet op, så gæsterne kunne nyde huset gennem hele aften.

Grevinden indtog scenen stærk og lattermild med en rørende jordnærhed. Foredraget ”Mit lykkelige land” – Er en af Danmarks mest fremtrædende personer, der tager publikum med på sin personlige rejse gennem Danmark - efter opskriften på lykke.

Grevinden tager udgangspunkt i, at Danmark gang på gang ligger i top 3, som verdens lykkeligste land. Men hvad gør os danskere lykkelige, og hvordan opnår vi lykke? I det hele taget, hvordan formår vi at være så lykkelige år efter år.

Hendes research i lykke og på lykke har bragt hende hele landet rundet. Blandt andet til Skagen, København samt øen Skarø i det fynske øhav. Det var en humoristisk og selvironisk grevinde, der belyste emner som natur og de åbne vider i Danmark, den danske humor, fællesskabet og foreningslivet, Danmarks fire årstider med deres traditioner og det gennemgående og essentielle ord hygge. Alt med udgangspunkt i grevindens egne oplevelser og erindringer.

Grevinden opfordrede publikum til at dele en lykkelig erindring fra deres liv. En opfordring til refleksion til alle i salen. Flere blandt publikum fulgte opfordringen og delte personlige, smukke og lykkelige øjeblikke.

Premiere-aftenen for Den selvejende institution, Vendelbohus, blev en stor succes. Dørene til huset er nu officielt åbnet, og hele efteråret har huset stribevis af forskellige arrangementer på programmet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...