Hjørring Sommerspil leverer en tempofyldt forestilling med masser af sang, dans og rappe replikker

HJØRRING: Hjørring Sommerspil leverede onsdag aften en flot, flot premiere på Grease på friluftscenen i Sct. Knuds Kilde. Og 628 gæster havde trodset den kolde blæst og indtaget tilskuerpladserne.

Skuespillerne leverede med stor energi og charme de kendte sange, som rigtig mange kender fra filmen Grease, hvor John Travolta og Olivia Newton-John havde hovedrollerne som Danny og Sandy

Hjørrings svar på John Travolta og Danny hedder Mathias Nielsen, mens Louise Vestergaard løfter rollen som Sandy i Hjørring Sommerspil udgave af Gease. Og de gør det begge med stor overbevisning.

Og sammen med dem leverer et stort team både rock’n’roll, sang og rappe replikker

Publikum var begejstrede, og en glad formand, Kaj Nørholm, kunne da også efterfølgende takke de mange involverede på, foran og bag scenen.

Han kunne tilmed udnævne scenearkitekt, Søren Bülow Nissen, til ”Årets sommerspiller”.

Instruktør på årets forestilling er Helge Reinhardt, kapelmester er Bjarke Langkjær, koreograf er Bente Hyttel,

Forestillingen spiller hver aften frem til og med fredag 12. juli. Og som det hedder på sommerspillets hjemmeside:

- Det danske vejr er lunefuldt - og den danske sommer kendetegnes ved byger, “som kommer og går”. Det er derfor ekstremt sjældent at vi flere timer i forvejen aflyser dagens forestilling: Vi håber altid på bedre vejr, og ofte har vi heldet med os.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...