MOTION: Få fem ugers gratis træning på et lukket hold for 60-plus-motionister. Der er infomøde 20. oktober

HJØRRING: Fit&Sund har et tilbud til seniorer, der gerne vil i gang med at træne og være aktiv. Og tirsdag 20. oktober klokken 13 er der et uforpligende informationsmøde om det nye tilbud.

Motion for livet er et fem ugers gratis træningsforløb målrettet seniorer 60-plus, der gerne vil i gang med at træne og være aktive.

- Jo mere man bevæger sig, jo mere kan man klare, lyder det fra Michael Paulick, der er leder af centeret i Søndergade.

- De daglige gøremål bliver lettere, når du får et fysisk og psykisk overskud.

Deltagerne får fem ugers gratis træning med andre nystartede seniorer på et lukket hold. Holdet træner to gange om ugen med professionel instruktør

Deltagerne får også adgang til Fit&Sunds Seniorklub med kaffe-hygge og forskellige seniorarrangementer.

Centeret lover deltagerne, at de for forbedret muskelstyrke, kondition, koordination og balance, når de træner på holdet.

- Derudover opstår hurtigt et fællesskab på holdet, så stemningen bliver høj – også efter træningen, hvor deltagerne kan samles i Fit&Sund-caféen over en kop kaffe, lyder det fra centeret.

Når de fem ugers gratis træning er forbi, kan deltagerne træne på egen hånd som medlem i Fit&Sund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...