Foredraget henvender sig til unge og voksne, der er vokset op i en familie med misbrugsproblemer

HJØRRING: Er du din egen værste kritiker? Kæmper du med at leve op til din egen perfektionisme? Har du svært ved at slippe kontrollen? Det kan have mange følger at være vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. En af konsekvenserne er ofte, at man ikke føler sig god nok, før alt er perfekt. Hør mere, når TUBA Hjørring holder gratis foredrag.

Arrangementet er onsdag 20. marts fra klokken 19 til 21 hos TUBA Hjørring i Brinck Seidelinsgade 12A.

- Foredraget lærer dig om de følelser af selvkritik, der kan følge en, når man er vokset op i en familie med misbrug. Vi vil arbejde med, hvad du kan gøre for at ændre det, så du kan leve et liv, hvor urimelige krav og behov ikke styrer din hverdag, lyder det fra arrangørerne.

Arrangementet er gratis og henvender sig til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer. Tilmelding sker ved at sende en mail til mbe@tuba.dk.

Se alle TUBA’s foredrag og arrangementer på www.tuba.dk/alle-begivenheder og på www.facebook.com/TUBADanmark/events

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- og stofmisbrug. TUBA hjælper unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser., og TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...