En er blevet mester i DCH - andre udtaget

HJØRRING: Så er dette års deltagere til DCH’s dm blevet udtaget til at repræsentere Hjørring ved Danmarksmesterskaberne på Fyn i næste weekend.

Det drejer sig om Søren Ladefoged med Buddy i A, Martin Nielsen med Basse i E, Elke Reimer med Bertha i A og Liselotte Nielsen Med Thilde i Sporhundegruppen.

Og Jørgen Thomsen med Bernard og Jette Balslev med Tinke, begge i B-klassen. Annette Hjalf med Djaivas og Anita Lyngby Med Yousee, begge deltagere i E.

Det er 10. år i træk Liselotte Nielsen deltager med schæferhunden Thilde. Kun 1 år lykkedes det ikke at komme blandt de 3 første.

- Vi ønsker alle held og lykke og håber der kommer pokaler med hjem, lyder det fra klubben.

Lørdag deltog Liselotte Nielsen med Hesselballe Goa i schæferhundeklubbens IGP1 dm i Fredericia. Ud af 300 point blev det til 99 på spor, 95 i lydighed og 94 i forsvarsarbejde, total 288 og endnu et mesterskab i hus. Tilbage i juni vandt parret Dansk kennel klubs IGP 1 dm med 1 point mindre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...