Jazzy Days løftede i weekenden sløret for festivalens koncerter

TVERSTED: Det danske topnavn vakte stor glæde blandt de fremmødte, da Tversted Jazzy Days forleden løftede sløret for jazzfestivalens koncerter i efterårsferien. Det er nemlig lykkedes at få DR’s Big Band til åbningskoncerten 13. oktober.
Afsløringen skete traditionen tro ved et releaseparty i bjærgelaugets bådhus.
Bigbandets producer, Martin Røen, fortalte ved releasepartyet, at bigbandet har bedt mundharpevirtuosen Mathias Heise skrive otte nye numre med Mathias Heise som solist.
Martin Røen spillede en stump af musikken, som kommer på cd til september. Koncerten byder desuden på en hyldest til mundharpevirtuosen, Toots Thielemans, samt klassiske numre fra DR Big Bands repertoire.
- Det er meget vigtigt for Big Bandet, at vi kommer rundt i hele landet og ikke kun i København. Derfor glæder vi os til at komme til Tversted, sagde Martin Røen.
Bigbandet kommer med 28 mand, inklusive teknikere.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...