Deichmann fejrer 15 års jubilæum og sætter en efterårs-skogarderobe på spil

HJØRRING: Deichmann i Metropol ShoppingCenter inviterer fredag, lørdag og søndag på skattejagt for alle byens børn.
Deichmanns har 15 års jubilæum i Danmark, og alle byens børn kan deltage i en skattejagt om den forsvundne Deichmann-bamse.
Hovedpræmien er en skogarderobe til hele familien, så både store og små kan gå varmt og sikkert ind i det kolde efterår.
Der vil også være andre præmier på spil, ligesom Deichmann vil udtrække vindere af lækre goodiebags.
- Vi glæder os utrolig meget til denne festlige dag og håber på at se så mange af byens borgere som muligt til jubilæumsfesten. Her vil alle, store som små, kunne starte efterårsferien med skattejagt og lækre præmier. Derudover vil vores butik være fyldt med de nyeste produkter, understreger butikschef Lonnie Løth.
Butikken i Hjørring åbnede først i 2008, men kan nu sammen med alle danskerne fejre, at Deichmann for 15 år siden indtog det danske marked og åbnede den første danske butik nogensinde.
Det hele startede i Bruuns Galleri i Aarhus, da Deichmann slog dørene op til den første danske butik. Siden er flere kommet til og Deichmann har i dag 29 butikker fordelt over hele landet.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...