Ghanesisk tøj på toppen af Rubjerg Knude er gået world wide

LØNSTRUP: Lisbet Hansen, som er stifter af foreningen FruHansensplan, sælger også varer fra Ghana i en lille webshop på www.fruhansensplan.dk

Et af produkterne er kvalitetstøj fra Ghana, syet af enlige mødre i regi af firmaet Global Mamas, som er oprettet af et amerikansk ægtepar for en del år siden.

- Og når man nu i en lille forening ikke har råd til at bruge professionelle modeller og hyre fotografer til at lave billeder til salget på nettet, ja, så må man jo bruge mobiltelefonen, nogle kønne lokale piger og et af de smukkeste steder i Nordjylland - nemlig Rubjerg Knude og Lønstrup, lyder det Lisbet Hansen.

Den tyske forhandler af Global Mamas produkter blev meget begejstret for billederne, så de har nu spurgt om tilladelse til at bruge billederne world wide.

- Så der kan man se, hvor stærkt indtryk både nordjysk natur og nordjyske piger gør, konstaterer Lisbet Hansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...