Af Mette Siggaard
Arkivfoto: Bente Poder

Sygeplejersken slap med skrækken

HJØRRING: En 40-årig udenlandsk mand gik fredag aften amok på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.
Det oplyser NORDJYSKE.dk
Manden, som var temmelig beruset, var blevet kørt til sygehuset til behandling.
Her gik han pludselig til angreb på en sygeplejerske, som han tog kvælertag på.
- Det er ikke sådan, at han ville slå hende ihjel, men der er tale om vold mod en person i offentlig tjeneste, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Sygeplejersken var efter overfaldet øm i området omkring struben, men slap derudover uden fysiske skader.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...