Gavlmaleri vil pryde bymidten og Taars Hotel de næste mange år

HJØRRING: Fredag den 30. august blev gavlmaleriet, ”The Birdman” indviet i Tårs. De ca. 200 fremmødte var med til at gøre indvielsen til en fest og kunstneren Nils Westergard var selv med til ”afsløringen”

Både Troels Bistrup-Hansen fra Hjørring Kommunes kunstfond og Sparnord Direktør Ole Peter Christensen, som holdt taler, var begejstret for projektet. Troels Bistrup-Hansen kunne også fortælle at ”the Birdman” er det første gavlmaleri i Hjørring Kommune.

- Billedet vil nu pryde bymidten og Taars Hotel de næste mange år, og alle forbipasserende kan nyde de rolige øjne fra den glade mand, lyder det fra Martin Abildgaard på vegne af Tårs Borgerforening.

Billedet er sponsoreret af SparNord Fonden, Tårs-Fonden og Hjørring Kommunes Kunstfond.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...