LØNSTRUP: Lønstrup Café Bio viser tirsdag den 4. februar 2020 kl. 19.00 det første af sæsonens seks offentlige foredrag om naturvidenskab direkte transmitteret fra Aarhus Universitet: Einsteins relativitetsteori ved professor i relativistisk fysik, Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Gratis adgang.

Einstein publicerede den 30. juni 1905 sin specielle relativitetsteori og præsenterede dermed en teori, der siden er blevet undersøgt i stor detalje – såvel teoretisk som gennem eksperimenter. På trods af mange fysikeres omhu med at teste teorien, er det endnu ikke lykkedes at finde fejl eller mangler i den.

I foredraget vil du ved hjælp af simple animationer få indsigt i nogle af den specielle relativitetste-oris mest overraskende konklusioner: at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber, men afhænger af bevægelsen af den person, der beskriver de fysiske størrelser. Du får også forkla-ret Einsteins berømte ligning, E = mc2.

Du vil også få præsenteret en række af teoriens tilsyneladende paradokser – som fx det såkaldte tvillingeparadoks og stangspringerparadokset – sammen med deres løsninger. Tvillingeparadokset betyder for eksempel, at den danske astronaut Andreas Mogensen nu har forlænget sit liv med et kvart milli-sekund.

Du vil blive introduceret til, hvordan det såkaldte ækvivalensprincip kan føre os til indsigt i Ein-steins generelle relativitetsteori, der viser os, at lysets bane gennem rummet er krum, og at tyng-dekraften påvirker lysets farve.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...