Rejsetiden blev tirsdag eftermiddag forlænget for adskillige hundrede togpassagerer, som fra Hjørring skulle til Frederikshavn og Skagen.

På grund af en fejl i fjernstyringssystemet var alle tog mellem Sindal og Frederikshavn aflyst i flere timer, så alle passagerer måtte stå af på Sindal Station.

Her måtte de vente i længere tid på at komme videre med togbusser, som Nordjyske Jernbaner fik rekvireret.

Fejlen i fjernbetjeningssystemet påvirkede også togdriften fra Hjørring og sydpå, hvor enkelte eftermiddagsafgange mod Aalborg blev aflyst.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...