Pernille Aalund holder foredraget Tro, lykke og livsvalg, og Anne Møller giver en flot intimkoncert

HJØRRING: Støtteforeningen for Poulstrup Friskole og Børnehus, indbyder fredag d. 11. oktober kl. 17.30, til foredrag og intimkoncert med kvinder, om kvinder og for kvinder, og det hele foregår i Poulstrup Friskole, Poulstrup Skolevej 3.

Arrangørerne tryller skolens gymnastiksal om til en hyggelig café med hvide duge på bordene, dæmpet belysning, perlende drikke og luksuriøst til gaffel og gane. Det hele kommer til at foregå i selskab med to stærke kvindestemmer - nemlig Pernille Aalund, der holder foredraget ”Tro, lykke og livsvalg”, og sangerinden Anne Møller, der afslutter arrangementet med en flot intimkoncert.

Anne Møller er en herlig og dygtig sangerinde som spiller fantastisk på guitar, og så stammer hun i øvrigt selv fra Poulstrup. Billetprisen er 335 kr. inklusiv mad, foredrag og musik, og 200 kr. hvis man kun ønsker at deltage i foredraget, og billetter skal købes på www.pv81.dk

Pernille Aalund tager afsæt i, at alle vores følelser stammer fra vores tanker, og vores tanker kan vi råde langt mere over end vi tror:

- Hvordan inviterer man et nyt positivt livssyn ind i de gamle vaner? Får skruet på hjernen, så det altid er det bedste man får ud af sin dag - fremfor det værste?

Foredraget handler om at vende båden og sejle mere sikkert mod de mål, man har sat og det liv, man fortjener.

Kærligt, levende, humoristisk og med værdierne på plads - sætter Pernille fokus på et udvalg af livets mange scener.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...