Hjørring FDF’ere involveret i lidt af et sommer-kup i Hirtshals

HIRTSHALS: Omkring 30 FDF’ere fra Hjørring brugte hele uge 31 på deres årlige sommerlejr i Hirtshals. Denne gang stod lejren i Olsen Bandens tegn, og derfor var der selvfølgelig planlagt det helt store kup, som skulle sikre dem de mange millioner. Efter at FDF’erne havde skaffet lidt startkapital, ved at røve den lokale slikbutik, kunne de sætte gang i det helt store kup. Nede i en bunker ved Hirtshals Fyr fandt de Franz Jäger-pengeskabet, som indeholdte den røde kuffert og de mange millioner. Efter det vellykkede kup måtte FDF’erne erkende, at de ikke var de eneste, som var ude efter de mange millioner. Den berygtede top-skurk, Hallandsen, havde i løbet af nattens mulm og mørke stjålet kufferten fra FDF’erne, og dette var Yvonne på ingen måde tilfreds med og hun skældte og smældte. For at drukne deres sorger, tog FDF’erne dagen efter på stranden, hvor de tilfældigvis stødte ind i Hallandsen, som havde ladet den røde kuffert stå til frit skue på bagsædet i sin bil. Dette satte gang i det helt store kup, for hvis der var noget, de gerne ville, var det at få fingrene i de mange millioner og gøre Yvonne glad igen. Til sidst overgik Egon Olsens skæbne også FDF’erne, som endte med at måtte tilbringe resten af lejren i fængslet ...

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...