Diskusprolaps tvinger Jeanette Hansen til at stoppe med kiosken

HJØRRING: Efter 18 dejlige år som forpagter af kiosken på sygehuset i Hjørring må Jeanette Hansen meget mod sin vilje erkende, at den 27. september bliver hendes sidste dag i kiosken.

En uhelbredelig diskusprolaps i ryggen giver hende så stærke smerter, at Jeanette Hansen er tvunget til at stoppe med kiosken.

Lægerne tør ikke love, at en operation vil hjælpe og frygter det modsatte. Jeanette Hansen retter en stor tak alle de kunder og medarbejdere, som hun har haft i alle årerne.

- Jeg har været rigtig glad for at være her. De tre første år var kiosken placeret i det gamle sygehus, inden der blev bygget nyt, og lige nu udvides der igen.

- Jeg har mødt rigtig mange mennesker, som i meget forskellige situationer har haft brug for en snak. Der er stadig mødre, som fødte på sygehuset for 18 år siden, der kigger ind og hilser på, når de har et ærinde på sygehuset. Det er jo dejligt, når de kommer og giver én et kram. Det kommer jeg også til at savne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...