Høstgudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke

HJØRRING: Der er Høstgudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke søndag 15. september kl. 14.

- Kom til festlig takkegudstjeneste i kirken og tag din familie med. Vi skal synge sammen og præsten vil fortælle bibelhistorier, lyder det.

Traditionen tro, er alle velkomne til at tage høstgaver med, såsom frugt, grønsager eller blomster fra haven. Gaverne lægges på vognen som står ved indgangen til kirken, hvor de ved gudstjenestens start køres ind i kirken.

- Høstgaverne viser vor tak for høsten og det daglige brød. Efter gudstjenesten sælges de på høstauktionen i Sognegården, hvor der også serveres gratis kaffe og kage, hedder det endvidere.

Alle indsamlede penge fra gudstjenesten og fra auktionen går til Folkekirkens Nødhjælp

Til denne gudstjeneste er alle døbte i sognet fra 4,5 og 6 år siden, særligt inviterede.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...