Automekanikerne blev udfordret til at lave cupcakes ked farverig glasur

HJØRRING: Alle håndværksfag på EUC Nord blev prøvet af mere end 300 elever fra Frederikshavn og Hjørring til Fagenes Fest torsdag eftermiddag og aften.
Autodrengene skulle derfor blandt andet lave cupcakes pyntet med farverig glasur og byggefolket skulle fx prøve at mure. Alle elever skulle prøve andre fag end deres eget og tværfagligheden gav mange grin og smil på læberne fra lærere og elever.
Initiativet fra EUC Nord, afholdes for at give de unge et studiemiljø på tværs af faggrænserne. Undersøgelser viser, at et velfungerende studiemiljø hjælper mod fravær og skaber et bedre socialt sammenhold og venskaber. Koordinator Kristian Holme Andersen fra EUC Nord siger om arrangementet:
- Fagenes Fest handler om at skabe et fællesskab på tværs af fagene på EUC Nord. Der er kun positivt at sige om et stærkt studiemiljø, og det er Fagenes Fest en el af. Så falder elevernes fravær, de er mere engagerede, får bedre karakterer og får nemmere venskaber, som også handler om andet en et fælles faglighed.
Det er 3. gang EUC Nord afholder Fagenes Fest, som omfatter elever fra Frederikshavn og Hjørring. Eleverne er alle startet på deres uddannelse i august og går på Grundforløb 1. Efter nytår starter de på
Grundforløb 2 og skal vælge det fag de vil færdiguddanne sig i.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...