Frem over skal udrykningskøretøjerne kun bemandes med seks mand i stedet for som hidtil med otte mand

HJØRRING: 28 deltidsbrandmænd kører ud fra stationen i Hjørring, og de går forandringer i møde i 2019.

I 2018 har syv holdledere været på efteruddannelse, og fra 7. januar skal de lede redningsopgaverne.

- Hidtil har den øverste ledelse fra Nordjyllands Beredskab - indsatslederen - rykket ud til samtlige opgaver, og så kom vi med et redningshold fra Falck. Fra 7. januar kommer indsatslederen kun til store opgaver, og holdlederen skal frem over lede indsatsen ude på stedet, forklarer stationsleder Morten Størup.

- Samtidig rykker vi frem ovre kun ud med seks mand i stedet for som hidtil med otte mand. Det betyder, at vi i nogle tilfælde må afvente assistance, når vi står ud på et brandsted. Men det løser vi - det har man afprøvet andre steder, tilføjer Morten Størup.

Nyt ansvar til holdledere

De syv holdledere på Hjørring-stationen er Karsten Pedersen, Mikkel Olesen, Claus Olesen, Dennis Thomsen, Peter Schmidt, Lasse Hjorth og Morten Størup.

- Vi var på efteruddannelse i Rørdal på brandskolen - det er første trin, og de næste mange år skal vi hvert år dygtiggøre os indenfor specifikke områder.

- Vi glæder os og føler os rustet til opgaven. Og vi har jo haft tid til at vænne os til tanken de seneste tre år.

Holdlederne får frem over ansvar for kommunikation på skadestedet og skal sørge for kontakt med vagtcentral, politi, præhospitale beredskab og skadeservice.

- Vi får nye roller, og det kræver ændringer for både brandfolk, holdledere og indsatsledere.

De fire kommuner nord for fjorden er en del af det geografiske område, som én indsatsleder skal dække på sin vagt. Området favner Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt kommuner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...