Hvor meget må jeg arbejde ved siden af min folkepension? Kan jeg få boligydelse? Og hvad med ældrechecken?

HJØRRING: Faglige Seniorer udleverer gratis ny udgave af den populære Seniorhåndbogen, der er opdateret med satser og regler for pensionister og efterlønsmodtagere.

Der rejser sig mange spørgsmål, når man er efterlønner eller folkepensionist.

Hvor meget må jeg arbejde ved siden af min folkepension? Kan jeg få boligydelse? Og hvad med ældrechecken?

Svarene er samlet i ”Seniorhåndbogen”, der udgives af Faglige Seniorer.

Seniorhåndbogen er netop udkommet i en ny og opdateret udgave, og den udleveres gratis til pensionister og efterlønsmodtagere.

Det sker ved et arrangement fredag 8. februar kl. 9.30 hos 3F Skagerak, Vandværksvej i Hjørring, hvor der også serveres en kop kaffe med brød.

- Ældreområdet er en jungle af regler og love, og det kan have store økonomiske konsekvenser for den enkelte, hvis man ikke kender sine muligheder. Seniorhåndbogen er en god og nem guide til livet som efterlønner og folkepensionist og derfor tilbyder vi den gratis, siger Cai Møller, der er formand for Faglige Seniorer, Nordjylland.

Cai Møller tilføjer:

- Interessen for Seniorhåndbogen er støt stigende i takt med at den bliver kendt og brugt og tilmeldingerne til møderne, hvor den udleveres, er større end tidligere år.

På mødet vil man også kunne deltage i en konkurrence.

Seniorhåndbogen findes også i en elektronisk udgave på nettet, der løbende opdateres. Det er på www.seniorhåndbogen.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...