Nordsøen Oceanarium inviterer torsdag 17. august til et arrangement ved Hirtshals Øststrand.

På denne tid af sommeren er strandkanten ofte fuld af fiskeyngel, der kan finde føde og beskyttelse på det lave vand.

- Vi går på jagt efter småfisk, krabber og rejer med rejehove, sænkenet og minitrawl - måske kan vi også være heldige at der svømmer små blæksprutter i nettet, lyder det fra arrangørerne.

- Man kan også få noget at vide om, hvordan man selv kan være med til at registrere planter og dyr i havet og på stranden - og dermed øge vores viden om, hvordan det står til med livet i vores farvande.

Fiskegrej og redningsvest kan lånes - medbring også gerne eget fiskeudstyr. Børn under 14 skal være ifølge med en voksen.

- Vi mødes ved arealet ved nedkørslen til Hirtshals Øststrand fra Sigurd Espersensvej.

Turen begynder klokken 19 og varer to timer - det er gratis at deltage.

Turleder er Anders Østerby, Skoletjenesten ved Nordsøen Oceanarium. Turen er en af Hjørring Kommunes naturture i 2017.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...