700 glade gæster festede, sang og dansede til Stig Rossen og Vennerne og Version 1.0

HJØRRING: Lørdag den 30. marts var der halfest i Astrup - nummer 30 i rækken.

Igen i år var der helt udsolgt til festen, hvilket vil sige, at over 700 glade gæster, festede, sang, dansede, spiste og drak.

Arrangementet startede med forret og overdådig buffet - som sædvanlig leveret af Anne-Mad. Musikken blev endnu engang leveret af Stig Rossen og Vennerne samt det lokale band Version 1.0. Stig Rossen og Vennerne har efterhånden spillet i Astrup fem gange og Version 1.0 spillede for 10. gang op til dans. De første fem år som Sixpack.

Næste års halfest er allerede fastlagt til 28. marts 2020.

Datoen blev bekendtgjort af begge orkestre på scenen.

Det var ikke kun gæsterne, der nød aftenens fest. Cirka 50 frivillige havde valgt at bruge aftenen på at sælge drinks, passe garderobe, servere mad og meget mere. Hertil kommer yderligere 50 – 60 personer, som har hjulpet med praktiske gøremål op til og efter festen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...