HIRTSHALS: Erhverv Hjørring byder 17. januar medlemmerne indenfor til den årlige festlige nytårskur på Nordsøen Forskerpak i Hirtshals.

Som sædvanlig taler Hjørrings borgmester, Arne Boelt, ved nytårskuren, som desuden omfatter gallamiddag.

Årets gæstetaler hedder Hardeep Dhanjal.

- I år får vi også besøg af inspirationsspeaker Hardeep Dhanjal, som taler om ”Den menneskelige Faktor” - om at have viljen til at lykkes, viljen til succes, oplyser arrangørerne.

- Mange af Hardeeps kampe i livet er blevet brugt som brændstof til, i første omgang, en spændende musikkarriere som rapper, og nu, som en af Danmarks mest intense talere. Glæd jer til et foredrag fyldt med passion!

Erhverv Hjørrings nytårskur er også stedet, hvor erhvervslivets repræsentanter fra hele kommunen mødes til en festlig og oplevelsesrig aften, og hvor der kan knyttes personlige og erhvervsmæssige kontakter.

En succes kommer ikke uden viljen til at opnå den! Om det er de ansatte i firmaet eller ledelsen, så handler det om at have viljen til at lykkes.

Det er budskabet fra Hardeep Dahnjal, der er gæstetaler ved Erhverv Hjørrings Nytårskur 2019, der holdes den 17. januar kl. 17 til 22 på Nordsøen i Hirtshals. Som sædvanlig taler Hjørrings borgmester, Arne Boelt, også ved nytårskuren, som desuden omfatter gallamiddag og rig lejlighed til networking.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...