Frimærker blev byttet og solgt til store byttedag

HJØRRING: Hjørring Filatelistklub havde lørdag inviteret til den årlige, store frimærkebyttedag i Bingohallen på Grønnevold i Hjørring.
Og interessen for mærkedagen var stor, oplyser kasserer og auktionarius Per M. Jensen.
- Vi havde flot besøg og en rimelig omsætning på auktionen. Der blev solgt 75 procent af de lot, der var til salg, fortæller han.
Auktion havde cirka 250 lot.
Hjørring-klubben tæller 70 medlemmer, og mange af dem var mødt op, lige som en stor skare besøgende ude fra deltog i mærkedagen. En halv snes samlere fra Norge havde traditionen tro taget turen til Vendsyssel for at være med.
Per M. Jensen er da også sikker på, at Hjørring-filatelisterne er klar til byttedag om et år igen.
- Vi er vældig tilfredse, og dagen ligger fast første lørdag i oktober.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...