International Street Market på Springvandspladsen i Hjørring

HJØRRING: For de fleste er sommerferien et overstået kapitel, og hvis man synes, at det er pinefuldt at gå rundt i Vendsyssel og tænke over de dejlige minder - som jo også kan være kulinariske oplevelser under fjerne himmelstrøg - så er der måske mulighed for lindring i disse dage på Springvandspladsen i Hjørring.
Hjørring Handel har nemlig sørget for, at International Street Market slår et smut omkring byen - markedet gør i år holdt i cirka en snes byer på landsplan.
Boderne bemandes eksempelvis af folk fra Holland, Spanien, Frankrig, Tyskland, Finland, Italien, England og Ungarn, og der langes blandt andet kager, ost, pølse, chokolade, pesto og kaffe over disken.
Markedet siger farvel og tak og pakker boderne sammen lørdag eftermiddag. tn

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...