På Hjørring Ny 10. overtog skolens omkring 120 elever onsdag i sidste uge undervisningen.

Det var primært skolens elevråd, som havde planlagt dagen, som blandt andet bød på bagedyst, e-sport og kortspil. Imens kunne de 16 lærere blot slappe af og nyde dagen med eleverne.

- Vi synes der skulle være en aktivitetsdag for de unge, hvor der ikke er normal undervisning, men hvor vi kunne slappe af og være sammen, siger ungdomsrådsformand Mathias Mikkelsen.

De unge fik selv ideen til, og det er første gang, at de unge selv får lov til at planlægge og styre en undervisningsdag, men formentlig ikke sidste gang.

- Vi trængte til at lave noget socialt, og jeg er megastolt over dem. Det sådan at man helt får gåsehud, smiler lærer Mette Plug.

- Jeg tror der kommer flere af den slags, for det er så godt, tilføjer Mette Plug.

Selvom de unge havde mest fokus på det sociale på deres egen undervisningsdag, så mener de alligevel at de har fået noget meget værdifuldt med sig.

- Det har været en sjov oplevelse, hvor vi har lært at planlægge en dag og holde et kæmpe overblik, siger Mathias Mikkelsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...