Krummetoget er klar til jul - det har elever fra Holmegårdsskolen sørget for

HJØRRING: Krummetog og bus blev tirsdag pyntet op til jul. Arbejdet foregik i remisen under Sct. Olai Plads.

Det er 21. gang, at lærer Erik Balle og nogle af hans elever fra Holmegårdsskolens pynter toget.

Erik var lærer på Ungdomsskolen Godthåb, og det var ham der dengang stod for bygningen af Krummetoget. Krummetoget var en stor succes dengang og det er det stadig.

- Der blev knoklet, for både Erik Balle og hans elever var opsat på, at bus og Krummes juletog skulle se rigtig festlig ud.

- Vi aftalte, at engang i januar kommer hele holdet igen for at tage pynten af, lyder det fra Krumme togfører, der glæder sig til at køre ud i byen i det julepyntede tog.

- Stor tak til både Erik og hans flinke elever, lyder det fra Krumme.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...