Der er gallapremiere 24. maj i Hjørring BioCenter

HJØRRING: Hjørring BioCenter har gallapremiere 24. maj på filmen Rocketman om Elton John.

Filmen vises klokken 20.30, og foyeren åbner en time forinden, og her serveres der cocktails fra Norhlund.

- Kom og deltag i en fantastisk fest, lyder opfordringen fra direktør Benny Bruun i Hjørring Biocenter

Rocketman er historien om mennesket Elton John og årene, hvor han brød igennem. Publikum tager med på den fantastiske rejse, som forvandler det klaverspillende vidunderbarn Reginald Dwight til superstjernen Elton John.

Drengen som kom fra ingenting og ender med at blive en af populærkulturens mest ikoniske personligheder.

Det er en universel og inspirerende historie – akkompagneret af Elton Johns mest elskede sange og fremført af Taron Egerton.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...