Galleri Uggerby i Lønstrup er klar til fernisering søndag 13. oktober

LØNSTRUP: Galleri Uggerby på Strandvejen i Lønstrup sætter i efterårsferien kulør på efteråret med farverige, livsglade kolorister og Færøske billeder.

Udstillingen åbner søndag d. 13. oktober og har åbent til søndag 20. oktober alle dage kl. 13 – 17. Dog er der lukket mandag d. 14. oktober.

I resten af oktober er der efterfølgende åbent i eftermiddagstimerne torsdage til søndage.

På efterårsudstillingen kan der ses helt nye værker af maleren Kirsten Murhart fra Italien og af malerne Benthe Barnekov, Claus Brøndum, Johnny Schmidt og Lone Mørkøre. Desuden værker af Marie Louise Eriksen og Ginny Page m.fl. Desuden keramik af Tina Ferch, Tage Størup og Søren Wullum.

Kirsten Murharts billedverden er fyldt med humor. Hun har en evne til at se og gengive de skæve vinkler. Måske derfor er mange i hendes persongalleri ofte stille, rare og underfundige.

Claus Brøndum er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet. Claus Brøndum er især kendt for sine malerier fra Lønstrup og omegn. I mange år var Mårup Kirke hans yndlingsmotiv. Han maler dog også landskaber fra f.eks. Nørlev Strand og Kjærsgård Strand.

Lone Mørkøre har boet tre et halvt år på Færøerne og er fascineret af det vidunderlige lys der eksisterer på Færøerne og har lavet en hel serie henrivende skønne Færøbilleder til denne efterårsudstilling i alle mulige størrelser.

Benthe Barnekovs malerier af klovne er noget specielt. Og hendes farvestærke klovnemalerier med de udtryksfulde øjne, udvikler sig konstant.

Johnny Schmidt arbejder i dag hovedsageligt med den færøsk inspirerede motivverden, hvor han arbejder meget med kontrasten mellem de mørke fjelde, og de store skyformationer.

Galleriejeren Erik Thursgaard Jakobsen frister også med efterårsudstilling i Galleri Uggerby på Tolstrupvej 1 i Uggerby

Her kan ses en hel række værker af malerne Carl Ejnar Jacobsen, Vibeke Winter Jørgensen, Claus Krøjgård, Knud Erik Sørensen, Niels Witten og Lene Worsøe m.fl.

Denne Udstillingen åbner søndag 13. oktober klokken 13 - 17 og har åbent søndage i oktober kl. 13 – 17. I efterårsferien er der desuden åbent onsdag - torsdag – fredag kl. 13 – 17

Læs mere på www.galleriuggerby.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...