Dyrskue for bevaringsværdige dyreracer holdes på den traditionsrige høstdag 11. august

MOSBJERG: På museet i Mosbjerg er der som en nyhed arrangeret et dyrskue for bevaringsværdige dyreracer.

Det sker i forbindelse med den traditionsrige Høstdag den 11. august.

Her kan gæsterne opleve de gamle racer i levende live.

Der udstilles Jysk Kvæg, Sortbroget dansk malkerace, Landgeder, Marskfår, Gamle landrace grise, Jysk hest og Frederiksborger hest.

Som noget særligt udstilles en stor og flot frederiksborger hingst. Den bærer navnet Tarzan. Den er sort og har aner helt tilbage til 1552, hvor kongen benyttede netop sådan en hest. Det er første gang den udstilles i Nordjylland.

Mange af de gamle racer forsvinder med stor hast eller krydses væk fordi der ønskes dyr med andre egenskaber.

- Der er heldigvis nogle meget entusiastiske husdyravlere som gør et stort og vigtigt arbejde for at bevare de gamle racer og den vigtige genpulje, lyder det fra Vendsyssel Historiske Museum.

Alle er velkommen til at komme eg se de sjældne dyr. Der vil være en særlig præsentation både formiddag og eftermiddag

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...