Hjørring Rideklub er vært for rytterne i den kommende weekend

HJØRRING: Hjørring Rideklub byder i weekenden 18 - 19. januar velkommen til et dressurstævne for både ponyer og heste.

Der vil være ridning fra morgen til aften begge dage, idet der indtil videre er tilmeldt over 150 starter.

Alle sejl bliver fra klubbens side sat til, for at det skal blive en festlig weekend med god sport og godt kammeratskab. Rytterne kan glæde sig til at kunne ride under gode forhold, idet bunden i begge haller er ny - senest har man kunnet forny bunden i den lille hal bl. a. takket være sponsorat fra Nordeafonden.

I alle klasser er der desuden flotte ærespræmier til de vindende ryttere sponseret af flere forskellige erhvervsdrivende. Alle er velkomne som tilskuere, og klubbens cafeteria er åbent under hele stævnet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...