Museumsinspektør Sidsel Wåhlin om menneskeofringer i Vendsyssel

HJØRRING: I årene kort efter Kristi fødsel blev seks menneskekranier – heraf to børn – ofret i et mosedrag ved Svennum i Vendsyssel. Mosen ligger som et amfiteater; en passende scene for denne største offergave af dem alle. I dag kender vi omkring 60 ofrede mennesker fra Vendsyssel, den store mængde viser at ritualer hvor der indgår deponering af mennesker i moser har været en relativ almindelig praksis.

Hvad var det, der skete dengang for 2000 år siden? Hvad fik mennesker til at ofre deres egne børn til guderne? Og hvordan foregik disse ofringer i praksis? Det er disse store spørgsmål, som er omdrejningspunktet foredraget.

Foredragsholder er Sidsel Wåhlin, museumsinspektør, mag. art., Vendsyssel Historiske Museum

Foredraget er onsdag 23. oktober. Kl. 19 i Det gamle rådhus, Torvet 6, 9800 Hjørring. Der er entre til foredraget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...