Kræftens Bekæmpelse deltager i landsindsamling med digital indsamling søndag 16. august

HJØRRING: Kræftens Bekæmpelse i Hjørring Kommune gennemfører en digital indsamling søndag 16. august

Den årlige landsindsamling skulle have fundet sted allerede i marts måned, men den blev udsat på grund af corona-virus – og afvikles i stedet for den 16. august.

- Landsindsamlingen er Kræftens Bekæmpelses vigtigste tiltag til at styrke kræftforskning, forebyggelse og patientstøtte, lyder det fra formand Jens Erik Poulsen.

I Hjørring Kommune vil Landsindsamlingen i år blive afholdt som en såkaldt digital indsamling.

- Dette vil sige, at vi ikke sender vores frivillige indsamlere på gaden for at samle ind, men opretter en fundraising på vores Facebook-side ”Kræftens Bekæmpelse Hjørring Kommune”, hvor vi opfordrer til at støtte den gode sag. Udover Facebook kan man også støtte indsamlingen på MobilePay 175419.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...