Foredrag i Hjørring med Hanne Faldborg

HJØRRING: Mandag 15. oktober kl. 14.30 holder Hanne Faldborg et foredrag om den tredje alder. Sct Catharinæ menighedsråd står for arrangementet, der foregår i Sognegården, Torvet.
Hanna Faldborg er forfatter, foredragsholder og stresscoach.
Ifølge hende findes der ingen alder, hvor det er for sent at udforske nye sider og træffe nye valg. Personer omkring de 60 har fået en hel generation foræret. Tidligere var mange slidt ned, når arbejdslivet ophørte.
- I dag lever vi ikke bare længere. Rigtig mange står med 20 år, hvor kroppens motor kører mere eller mindre lydefrit. Mange stortrives med mulighederne, men psykologer fortæller, at den største gruppe hos dem i dag er seniorer, der er ensomme, triste eller bare kørt fast i livet, lyder det om foredraget.
- Under foredraget får deltagerne en regulær indsprøjtning med inspiration, energi og nye vinkler - samt værktøjer til at gøre den tredje alder til livets bedste, tilføjes det.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...