S68 var vært vor Vendsyssel Cup - og satte sig på godt 70 procent af sølvtøjet

HJØRRING: Hvis svømmerne fra S68 i Hjørring skulle svømme med alle de pokaler og medaljer, de vinder, så ville de fleste af dem nok synke til bunds ret hurtigt.

Man blev således ramt af lidt af en medaljeregn, da svømmeklubben for nylig var vært for det traditionsrige Vendsyssel cup.

- I samarbejde med Vandhuset Park Vendia, Dana Cup Sportscenter og Vendsyssel Cup udvalget fik S68 skabt optimale rammer for dette årligt tilbagevendende stævne. Stævnet har rødder helt tilbage midt i 1970´erne. Med elektronisk tidtagning og livetiming var scenen sat for en fest af et stævne – og en fest blev det. S68 stillede til start med 51 svømmere og satte sig på mere end 70% af de udleverede vandrepokaler. Samtidig blev der sat flere stævnerekorder, lyder det fra klubben.

Kristian B Rasmussen formåede at slå en 24 år gammel stævnerekord med mere end 2 sekunder – fremtiden må vise om denne rekord kommer til at stå over 20 år eller der kommer et rygcrawl talent i Vendsyssel som kan matche sig med Kristians tider fra i år.

I den ældste gruppe satte Elias Hanghøj Jonsson og Sofie Rasmussen stævnerekord i 100 individuel medley. I næstældste gruppe satte Kristian B Rasmussen rekorder i 50 fri, 100 ryg, 100 og 200 individuel medley. Hos pigerne i denne gruppe klarede Lærke Høgsted at sætte stævnerekord i 200 individuel medley og i 50 fri, mens det var Anna Munk Fuglsang der i den næst yngste gruppe satte rekord i 100 individuel medley. I den yngste drenge gruppe satte Jacob Bundgaard stævnerekord i 200 individuel medley.

S68 satte sig ligeledes tungt på holdkapperne. Pigerne vandt 7 ud af 8 mulige holdkapper og satte samtidig stævnerekord i 5 af dem. De yngste piger slog en rekord i 4x50 fri, som har stået siden 2007. Holdet bestod af Patricia Nætterman, Nikoline Michaelsen, Alma Sakic og Reka Szephalmi. Drengene vandt 4 ud af 8 mulige holdkapper og satte stævnerekord i 2 af dem. I Mix holdkapperne gjorde S68 rent bord og vandt 8 ud af 8 mulige løb, med stævnerekorder i 5 af dem.

Klubbens samarbejdspartner Halvorsminde efterskole og fri fagskole, havde produceret T-shirts til svømmerne fra alle deltagende klubber og sørgede på den måde for at ingen svømmer gik tomhændet hjem fra stævnet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...