Seks vodbindersvende har afsluttet deres uddannelse hos EUC Nord

VENDSYSSEL: Fredag 12. april afsluttede 6 svende deres uddannelse til Net og Trawlmontør på EUC Nord. Det er de første svende på uddannelsen nogensinde og det er meget længe siden, der sidst var en decideret vodbinderuddannelse. De 6 svende har alle været i lære i nordjyske virksomheder og de har just gennemført svendeprøven, som varede 8 dag og 2 timer, hvor de skulle lave et kombineret rødspætte/torsketrawl fra stjert til løfte. Selve uddannelsen har taget 2,5 år og er foregået dels hos EUC Nord i Frederikshavn og dels ude hos virksomhederne Cosmos Trawl A/S og Egersund Tor-Mo Trawl i Hirtshals samt Strandby Net i Strandby.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...