Vennebjerg mølle Foto: Hans Ravn

Vingerne snurrer formentlig i dagens anledning

VENNEBJERG: Vennebjerg Mølle åbner for publikum sammen med mere end 100 danske møller. Der sker søndag 17. juni kl. 13 - 16. I anledning af 25 år med Dansk Mølledag er der tænkt på børnene. Det startede i 1993 og har lige siden været den 3. søndag i juni måned. Møllen har gennem de seneste år været igennem renovering og vedligeholdelse og sidst er den gjort sommerklar med maling og kalk, så den fremstår i pæn stand når gæsterne kommer.
- Møllen er jo en del af vores kulturarv og heldigvis er det lykkedes at få bevilget fondsmidler til vedligehold og i dag har vi en mølle, der fungerer og maler mel til åbningsdage i løbet af sommeren. Såfremt vinden er med os vil vingerne snurre. Der sælges mel og mølle-relaterede souvenirs. Flaget er hejst og der er kaffe og hjemmebag til alle gæsterne. Lillian og Svend Larsen spiller spillemandsmusik, og der er fællessang, lyder det fra møllens venneforening.
Der er fri entre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...