Festligt åbningsprogram - mange lokale gæster ventes på stadion

HJØRRING: Et splinternyt stadion står klart til at modtage de mange unge fodboldspillere, deres ledere, dommere og hele Hjørring, når der mandag den 22. juli åbnes for Dana Cup 2019. Det er første gang, det moderniserede Nord Energi Arena benyttes.

Med plads til 10.000 tilskuere heraf 3100 på siddeplads, er Nord Energi Arena imødekommende til de mange turneringskampe året i gennem, og når der, som ved Dana Cups åbning, kan pakkes med unge fodboldspillere på selve banen, er der ganske givet lagt op til besøgsrekord mandag den 22. juli.

Dana Cup har stablet et festligt åbningsprogram på benene, og så er det ikke udelukkende unge fodboldspillere, der nyder aftenen. Der vil garanteret - traditionen tro - komme rigtig mange lokale gæster, når Nord Energi Arena på denne måde bliver indviet.

Optoget går fra HIs anlæg klokken 19.30. De mange deltagere går gennem Hjørrings midtby og ankommer på station på Skolevangen.

På stadion er der underholdning allerede fra klokken 18.30 med DJ Morten Hampenberg.

Klokken 19.05 - Copenhagen Drummers underholder

Klokken 20: Faldskærmsudspringere lander på banen

Klokken 20.10 - optoget ankommer til stadion.

Klokken 20.40 - Åbningstale ved borgmester Arne boelt og Daniel Agger.

Klokken 21 - DJ Ida Marie

Klokken 21.20 er åbningsceremonien slut.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...